Eg hadde lista meg rundt i ei fin li ei stund, og tenkte stadig at her MÅTTE det jo bu ein tiur. For ein gongs skuld stemde mistanken, og etter to raske skot, meir eller mindre gjennom ei gran, kunne eg studere skogens konge i ro og mak.
Følelsen av å endeleg ha lukkast var fantastisk, og då gjorde det ingen ting med våte jaktkle, tung sekk og mange kilometer heimveg:)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar